Dorte Vestergaard-Poulsen
LYRISK SOPRAN
NEW ALBUM OUT NOW
SAGT OG SKREVET
Her kan du læse nogle af de anmeldelser, jeg har modtaget efter mine koncerter.
Der er heldigvis både sagt og skrevet mange flotte ord, som jeg er meget glad for at kunne dele.
Ønsker du en udtalelse fra én af mine samarbejdspartnere, skaber jeg gerne kontakten.
Ring eller skriv til mig for mere information.
MED SIKKER OG FLOT STEMME OG MED PERSONLIG UDSTRÅLING
For første gang at skulle synge med et stor symfoniorkester – i et fremmed land – med et stort publikum – på det flotte Pragh’s Slot – blev klaret af Dorte Vestergaard-Poulsen med sikker og flot stemme og med personlig udstråling.
Tilhørerne fik en god oplevelse og nød specielt 'Den Kinesiske fløjte' af Poul Schierbæk. Et, for publikum, fuldstændig ukendt stykke, og som både dirigenten og orkester applauderede sammen med samtlige tilhørere.
Hele tre fremkaldelser måtte til, inden det stående publikum ville slippe Dorte Vestergaard-Poulsen.
En stor oplevelse for alle.
M. Nostiç, en af koncertarrangørerne bag koncert på slottet Hradcany i Prag
EN STEMME, SOM KAN FORTRYLLE EN HEL KONCERTSAL
Dorte Vestergaard-Poulsen er en lille spinkel kvinde med en stemme, der kan fylde en hel koncertsal.
Hendes fortolkninger går rent ind i bevidstheden, og hendes stemme klinger længe efter, man har forladt koncerten.
K. Gravesen, anmeldelse af kirkekoncert
TRYLLEFLØJTENDE START PÅ ÅRET
Kavalkade af opera-vellyd fyldte salen i Bakkehuset.
... Der var tale om lutter vellyd, præsenteret af Opera Trix, et ensemble med 6 unge operasangere ...
... Selve ensemblet bestod af Dorte Vestergaard-Poulsen, der som født og opvokset i Ikast optrådte på hjemmebane (...) og Katrine Basbøll, Bo Glies Nanfred, Thomas Medici, Frederikke Kampmann og Simone Rønn-Petersen.
Flemming Thulstrup, Herning Folkeblad, i anmeldelse af Nytårskoncert i Bakkehuset, Ikast med Opera Trix
HVOR KOMMER DEN SMUKKE STEMME FRA?
'Kære Dorte - undskyld, vi forstyrrede dig i din sang i prøvesalen i dag.
På den VIP-tur, jeg havde med et par gæster, var vi inde i salen på 2. etage. Den ene herre hørte dig, roste din stemme og spurgte mig: 'Hvor kommer den smukke stemme fra?'. Så vi gik ind til dig.
Herren, som roste din smukke stemme var Alen Menken, komponist og vinder af 8 Oscars mm. Den anden VIP-herre var Disneys leder af deres teaterproduktioner. Begge kommer fra New York.
Alen Menken lyttede til din stemme i lang tid, så jeg måtte afbryde rundvisningen og opsøge stemmen.'
Mail fra kollega på Det Kongelige Teater, Lars Halbye
DET VAR POPULÆRT
Publikum blev diverteret med en oplagt sangerduo, der blandt andet førte os rundt omkring Schuberts Jomfruburet og Normann Andersens Mød mig på Cassiopeia, men som også gav publikum en god mulighed for at synge med på ikke mindre syv-otte fællessange.
Og det var populært.
Steen Hebsgaard, Herning Folkeblad, i anmeldelse af koncert i Bakkehuset, Ikast med Jens Krogsgaard